AF TSH
Vi vender nu blikket syd på– nærmere bestemt CZ Extreme Euro Open. Bjarne Laursen er netop fanget på vej hjem til Danmark efter en kæmpe oplevelse som deltager i en af årets helt store europæiske IPSC-matches. Vi er nysgerrige: Hvad får en helt ny skytte til at tage den lange tur til Tjekkiet. Her deler han sin oplevelse med os.
- Bjarne Laursen er 50 år
- Medlem af Dynamiske Sportsskytter i Østjylland og Engesvang Skyttekreds
- Skyder i Standard Minor med en 2011 SPS Pantera – en platform, han er rigtig glad for
Vejen til IPSC
I foråret 2024 vendte jeg tilbage til skydning efter en pause på godt 20 år. Allerede tidligt kunne jeg mærke, at præcisionsskydning ikke længere var vejen for mig – det var i øvrigt også grunden til, at jeg stoppede dengang. Jeg begyndte at undersøge IPSC og kom i kontakt med DSØ gennem Bo Stampe. I september 2024 fik jeg min licens – og så var eventyret i gang.
At jeg endte med 2011-platformen, tog lidt tid. Jeg startede med en SIG P226, men den føltes ikke helt rigtig. Så jeg brugte en del tid på at prøve forskellige våben, når muligheden bød sig. Jeg tog licens med en lånt Armscor dobbeltstack 1911, og da jeg senere fik chancen for at købe den SPS, jeg skyder med nu – og den passede inden for mit budget – slog jeg til.
2011-platformen passer mig godt i forhold til grebsvinkel og størrelse. Der findes mange fede pistoler derude, men lige nu er der andre ting, jeg prioriterer højere.
Hvad gør IPSC til noget særligt?
Det er variationen, der tiltrækker mig mest – ingen stages er ens. Der sker noget hele tiden, og man bliver både teknisk og mentalt udfordret. Og så er der det sociale aspekt: Alle hjælper hinanden, uanset squad – både med gode råd og hurtig hjælp til udstyr, hvis noget driller. Det gør sporten endnu federe.
Match-erfaring
Indtil videre har jeg deltaget i 11-12 mindre matches herhjemme og én Level 3-match i Helsingborg. Jeg har ikke haft fokus på resultater endnu – lige nu handler det om at lære og finde ud af, hvad der fungerer. Men jeg kan mærke, at det stille og roligt går fremad.
Extreme Euro debut
Det var en hård, men fed oplevelse – især i kombination med den ekstreme varme. At skulle præstere over tre dage kræver noget andet end en endagsmatch. Det var svært at finde energien frem på tredjedagen, men det var også lærerigt og motiverende.
Det gik faktisk rigtig godt – især de sidste to dage, hvor temperaturen faldt lidt, og jeg slap af med de værste nerver. Jeg endte stort set sidst i Standard, men mit mål var at komme over 30 %, og alt over 40 % ville være en stor succes. Jeg sluttede på godt 39 % – på trods af rigeligt med NS – No Shoots (skiver der ikke må rammes som oftest er hvide eller sorte) og M – Mikes (missede skud på skiver) på dag ét. Så alt i alt er jeg godt tilfreds.
Næste gang jeg deltager, skal jeg helt sikkert medbringe noget til at køle mig ned. Temperaturen om torsdagen var ekstrem, og ifølge de erfarne er det ikke unormalt i det område. Det skal med i forberedelserne fremover.
Matchplan
Mit mål var klart: Undgå DQ (diskvalifikation), lære en masse og have det sjovt. Jeg havde op til stævnet haft fokus på de grundlæggende teknikker, og planen var at bygge videre derfra. Det lykkedes at holde fast i min stageplan – også selvom det var fristende at efterligne andre skytter undervejs. I stedet brugte jeg deres løsninger som inspiration til fremtidige matches.
Jeg kæmper stadig med at få mit greb og træk til at sidde stabilt. Det har jeg ellers trænet meget, men nerver og iver fik overtaget. Det kostede både sekunder og point – men det er også noget, jeg nu kan arbejde videre med.
Stævnet som helhed
Extreme Euro var både spændende og udfordrende. Som ny skytte mødte jeg stages, der lå over mit nuværende niveau, men jeg synes aldrig, det blev skræmmende. Tværtimod blev det en kæmpe motivationsfaktor. Det var vildt at opleve 30 stages samlet ét sted – med så mange skytter. Det gav virkelig et boost.
Generelt var stævnet godt organiseret, og alt kørte fint – selv med mange deltagere hver dag. Det eneste, der skuffede lidt, var præmieoverrækkelsen. Vi fik oplyst, at den skulle finde sted kl. 21 lørdag, men da vi dukkede op kl. 20.45, var det hele allerede overstået. Nogle var forståeligt nok irriterede – vi tog det roligt, men kunne nok have brugt tiden bedre på at nyde maden.
Næste personlige mål
Mine næste mål er at deltage i flere Level 3-matches, hen over sommeren – blandt andet Rooster Mountain på Hanebjerg Skyttecenter og Dall IPSC Challenge på Dall Skyttecenter. Jeg vil arbejde på at minimere M’er og NS uden at sænke tempoet – og generelt forbedre mig på alle de elementer, IPSC indeholder.
Erfaring på falderebet
Jeg er nok ikke den rette til at give podie-råd endnu, men ét råd vil jeg gerne give videre: Sæt dine egne mål. Det handler ikke kun om placering – men om at lære og udvikle sig. Det er den vigtigste motivation.
Man kan sagtens deltage i en stor og krævende match som ny skytte. Det vigtigste er at sætte realistiske mål, lære af oplevelsen og nyde det hele. Hver eneste match giver noget med hjem – og det er dét, der gør dig til en bedre skytte.
Vi sender Bjarne videre ud i IPSC verdenen og ønsker ham held og lykke fremover. Tak for din tid og dine svar. Du er med til at vise alt det gode ved sporten og udbrede kendskab til IPSC som disciplin.