DSF DSF Online Om DSF Årsmøder Indkaldelse til DSF årsmøde 27. februar 2021
Indkaldelse til DSF årsmøde 27. februar 2021

Hermed indkaldes til Dansk Sportsskytte Forbunds årsmøde samt Dynamisk Sektions Årsmøde jf. vedtægterne. Straks efter møderne afholdes der årsmøde i NROI.

Alle møderne holdes under hensyntagen til gældende Coronatiltag, og kan om nødvendigt ske elektronisk. Det ved vi mere om, når vi nærmer os dagen.

Årsmøderne afholdes som følger: 
Lørdag d. 27. februar 2021 start kl. 14.00.
Sted: Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense.

Dagsorden (jf. vedtægterne) for DSF Årsmødet:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Udvalgsformændene aflægger beretning
  4. Kasserer fremlægger det reviderede regnskab
  5. Fastsættelse af kontingent, indmeldelsesgebyr, licensgebyr m.v.
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Valg af bestyrelse
  8. Valg af suppleant til bestyrelsen
  9. Valg til udvalg
  10. Valg af revisor samt revisorsuppleant
  11. Eventuelt (Punkter rejst under 11. kan ikke besluttes på mødet)

Dagsorden for Dynamisk Sektion Årsmødet (den sektion som DSU ikke anerkender):

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Behandling af indkomne forslag
  4. Valg af Sektionsrepræsentanter
  5. Eventuelt (Punkter rejst under pkt. 5 kan ikke besluttes på mødet).
Eventuelle forslag skal for begge møder være formanden i hænde senest 14 dage før Årsmødet.
Tilmelding til årsmøderne foregår jf. vedtægterne: 5.4.
En medlemsforening har stemmeret til DSF’s årsmøder efter følgende regler:
Fra 1 til 40 medlemmer giver 1 stemme. 
1 ekstra stemme opnås for hver påbegyndt 20 medlemmer foreningen yderligere har, der kan dog maksimalt opnås i alt 5 stemmer pr. forening uanset medlemsantal.
Medlemsantallet opgøres på baggrund af senest registrerede medlemstal i CFR (som for nærværende er 31.12.2019).
Tilmelding foregår via mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. CC Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  - senest d. 13. februar 2021 klokken 14:00 - med angivelse af:
Foreningens navn:
Formandens navn: 
Delegerede mellem 1 og 5 med angivelse af navne:
Hvis ikke andet er angivet betragtes tilmeldingen som værende gældende til både DSF’s og Dynamisk Sektion’s årsmøder. Har man tilmeldt sig, men kan ikke møde op, skal framelding ske senest fredag d. 27. februar 2021 klokken 12.

DSF refunderer 100 kroner i refusion til de personer der skal krydse Storebælt.

Med venlig hilsen Bestyrelsen
 
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2021 RocketTheme Joomla Templates