DSF
En række udsættelser af internationale IPSC mesterskaber
Skrevet af Mads Peter Bach   
Onsdag, 22. april 2020 11:59

IPSC har (på Facebook) annonceret at:

  1. Handgun World Shoot XIX og General Assembly 2020, Pattaya, Thailand udskydes til November/December 2021.
  2. Shotgun World Shoot IV 2021, Pattaya, Thailand udskydes til November/December 2022.
  3. Action Air World Shoot II 2021 udskydes til 2022. Dato annonceres senere.
  4. PCC World Shoot 2021 udskydes til 2022. Dato annonceres senere.
 
Udmelding om udendørsaktivitet
Skrevet af Claus Henneberg   
Tirsdag, 21. april 2020 10:27

Mandag aften udsendte DIF og DGI fælles anbefalinger for udendørsidræt. I anbefalingerne lyder det, at idrætsforeninger kan afvikle udendørsaktiviteter uden kropskontakt, hvis aktiviteterne holder sig inden for myndighedernes anbefalinger.

I den forbindelse melder der sig dog flere spørgsmål, bl.a. hvilke skydeaktiviteter der kan betragtes som ”udendørsaktiviteter”. I fællesskab med DGI Skydning og Danmarks Jægerforbund vil unionen derfor gerne opfordre foreningerne til at afvente, således at man ikke igangsætter foreningsaktiviteter, inden der kommer en yderligere afklaring.

– Vi er klar over, at mange foreninger og skytter er ivrige efter at komme på banen igen, men for nu vil vi gerne bede alle om at væbne sig med tålmodighed. Vi er nødt til at sikre, at når foreningerne åbner igen, så sker det på en forsvarlig måde, så myndighedernes anbefalinger overholdes, og så der er klare retningslinjer for foreningerne, siger John Hansen, formand i Dansk Skytte Union.

Dansk Skytte Union forventer, at der kommer en afklaring senest fredag d. 24. april, når der er klarhed over de konkrete forhold.

 
DIF og DGI drøfter udendørsidrætter med ministerier
Skrevet af Claus Henneberg   
Tirsdag, 14. april 2020 07:56

DIF og DGI har henover påsken været i kontakt med Kulturministeriet og Sundhedsministeriet om, hvordan man kan benytte de udendørs idrætsanlæg på en forsvarlig måde inden for de eksisterende regler i foreningsregi.

13. APR 2020 13:40

NYHEDER FORENING

AF: BRITT SPANGSBERG

For DIF og DGI har det været vigtigt, at genåbningen af vores udendørsaktiviteter sker under kontrollerede former og følger de anvisninger, der kommer fra myndighederne. Dette af hensyn til vores medmennesker og fordi, at vi i idrætten skal tage et medansvar for, at vores genåbningsplan følger den generelle og gradvise genåbning af samfundet.

 

Da vores sektor er stor og omfangsrig, og en genåbning af vores udendørsidræt potentielt omhandler mange tusinde danskere på tværs af hele landet, vil der være behov for, at vi drøfter spørgsmålet om vores genåbningsplan inden for de eksisterende regler yderligere med myndighederne.

 

Derfor må vi desværre bede jer om at have tålmodighed lidt endnu. DIF og DGI arbejder videre med Kulturministeriet og Sundhedsministeriet og kommer med en udmelding, så snart det er muligt. Det betyder således, at vi indtil da fastholder vores anbefaling om at holde både indendørs og- udendørsidrætter lukket.

 

Link til artiklen: https://www.dif.dk/da/forening/nyheder/nyheder/2020/4/dif-s-og-s-dgi-s-drofter-s-udendorsidraetter-s-med-s-ministerier

 
Corona-virus og generalforsamlinger
Skrevet af Henrik Lerfeldt   
Onsdag, 18. marts 2020 19:14
DIF skriver at man bør udskyde forårets generalforsamlinger - set i lyset af Coronavirus'en. Der er flere oplysninger i artiklen i linket: https://www.dif.dk/da/forening/nyheder/nyheder/2020/3/corona-s-generalforsamlinger
 
Nordiske Steel Challenge mesterskaber 2020
Skrevet af Mads Peter Bach   
Torsdag, 12. marts 2020 13:27

De nordiske mesterskaber i Steel Challenge afholdes i Finland senere på året pga. COVID-19

Mere info og tilmelding på SSI.

 
COVID-19 Aflysning m.v.
Skrevet af Tim Andersen   
Torsdag, 12. marts 2020 12:18

Efter myndighedernes anbefaling aflyses den kommende Brownells Cup, 15M Grovpistol i hhv. Aarhus og København  samt DM 15M Kombipistol. Tillige vil KSC være lukket foreløbig måneden ud. Aflyste aktiviteter vil forsøges afholdt på et senere tidspunkt.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 5 ud af 125
Copyright © Dansk Sportsskytte Forbund 2003-2020 RocketTheme Joomla Templates