Dansk Sportsskytte Forbund

Opdatering ang. ekstraordinær generalforsamling

Kære alle sammen,

Vi er enige i, at kl. 10.00 er lidt tidligt for vores medlemmer, som kommer langvejs fra. Derfor flyttes starttidspunktet for den ekstraordinære generalforsamling den 7. december til kl. 12.00.

Der har desuden været lidt tvivl omkring reglerne for delegerede til årsmødet.

Siden DSF indførte princippet om delegerede i vores vedtægter, har alle årsmøder fulgt de samme retningslinjer:

• Kun personligt fremmøde er gyldigt.

• Man kan kun repræsentere én forening og har én stemme pr. deltager.

Det betyder, at hvis en skytteforening f.eks. har det maksimale antal på fem delegerede (stemmer), skal der møde fem navngivne personer op for at udnytte alle stemmerne.

Formålet med disse regel har fra starten været at forhindre, at stemmer kan “samles” for at støtte en specifik sag.

Hvis en forening hjemmefra har afstemt sin holdning til dagsordenens punkter og kun sender én repræsentant af sted med alle stemmerne, kan stemmerne ikke ændres individuelt, hvis forudsætningerne ændrer sig – f.eks. som følge af debat under årsmødet.

Derfor holder vi fast i de samme principper, som har været gældende siden starten.

Vi er samtidig helt bevidste om, at der er behov for at gennemgå og opdatere vores nuværende vedtægter. Dette arbejde er allerede sat i gang og forventes færdigt til det ordinære årsmøde i februar.

De bedste hilsner

DSF’s bestyrelse

Kontakt Dansk Sportsskytte Forbund

Ønsker du at vide mere om DSF eller vores discipliner
så kan du finde kontakt info herunder.