Ansøg om indmeldelse
Ansøg om indmeldelse
For at en forenings medlemmer kan få og oppebære våbenpåtegning (SKV2) til de våben der specielt bruges i DSF regi, skal foreningen være medlem af DSF.
Medlemsskab er også en forudsætning for at foreningens medlemmer kan deltage i licenskurser, arrangeret af DSF.
Et medlemskab giver tillige mulighed for, at foreningen kan arrangere stævner under DSF som f. eks Tjenestepistol.
Herudover står DSF’s forskellige uddannelsestilbud til rådighed for medlemsforeninger, ligesom DSF yder rådgivning ved banegodkendelser.
Optagelse som medlem foregår ved at foreningen udfylder en online indmeldelsesformular vedhæftet foreningens vedtægter. Denne godkendes af DSF bestyrelse ved elektronisk udsendelse til bestyrelsesmedlemmerne. Hvis bestyrelsen accepterer ansøgningen, fremsender DSF’s kasserer indenfor få dage information til foreningen om indbetaling af kontingent. Når kontingentet er modtaget er foreningen medlem.
Kontingentet for foreninger under DSF er pr. 1. april 2026 fastsat til 980 kroner for foreningskontingent og 600 kroner for forsikring. Der betales ikke for antal medlemmer. Kontingentet for perioden 1. april 2026 til 31. december 2026 udgør dog kun 75% af foranstående.
Kontakt Dansk Sportsskytte Forbund
Ønsker du at vide mere om DSF eller vores discipliner
så kan du finde kontakt info herunder.