World Shoot XVII sluttede i går. Alle jeg har talt med, har været enige om at det har været et flot og velarrangeret stævne. Frankrig skal være vært for næste World Shoot i 2017, og det bliver noget af en opgave de skal løfte for at leve op til den standard der blev sat i USA.
Det bliver ikke til danske medaljeplaceringer, men jeg vil gerne ønske et specielt tillykke til tre personer:
Hilde Nakling fra Norge er den nye verdensmester i Standard Lady, og var tydeligvis meget rørt under præmieoverrækkelsen
Jess Christensen bor nu i USA, en del kan sikkert huske ham fra gamle dage og han placerede sig som nr. 3 i Revolver Senior
Bedste dansker individuelt blev Henrik F. Nielsen med en 12. plads i revolver, en flot placering som sandsynligvis ville ha’ været en del bedre, hvis det ikke havde været for et enkelt dårligt dommerkald. Henrik var også i Shoot-off, men blev slået ud i første runde af den senere vinder af Shoot-off.
Det danske landshold i Standard placerede sig som nr. 9, foran bl.a. Sverige, Tyskland og Norge.